24 mio. kr. skal de seks kommuner bag Trekantsområdets Brandvæsen nu finde på deres budgetter for 2016-2018, efter at de er blevet enige om, at brandvæsenets første udkast til dimensioneringsplan skal skrottes. I stedet skal der udarbejdes en ny plan, som først vil få effekt fra 2019, oplyser Beredskabsinfo.dk. Indtil da videreføres den nuværende dimensionering stort set uændret.
For kommunerne betyder det imidlertid, at de ikke får den forventede effektiviseringsgevinst. Oprindeligt var der således budgetteret med effektiviseringer for ca. 12 mio. kr. om året. Nu er forventningen i stedet, at der kan spares ca. 2 mio. kr. om året, hvilket akkumuleret bliver til en årlig besparelse på ca. 6 mio. kr. i 2018.
Tilbage er så en ikke-realiseret effektiviseringsgevinst, som der er budgetteret med, men som nu er opgivet. For perioden frem til 2018 drejer det sig i alt om 24 mio. kr., som kommunerne nu skal finde på deres øvrige budget. Størst bliver ekstraregningen for Vejle, der skal betale 7,4 mio. kr. ekstra, mens Kolding skal betale 6 mio., Fredericia 3,4 mio., Vejen 2,8 mio., Middelfart 2,5 mio. og Billund 1,75 mio. kr.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.