dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Troels Lund Poulsen. (Foto: Jens Henrik Daugaard)

Troels Lund foreslår 'omdannelseslandsbyer'

Erhvervs- og vækstministeren foreslår, at hver kommune får lov til at eksperimentere i to landsbyer, hvor huse og erhverv kan placeres uden hensyn til planloven
15. DEC 2015 6.11

Regeringen vil gå nye veje i håb om at give ny ilt til skrantende landsbyer, skriver Fyens Stiftstidende. Hver kommune får lov til at eksperimentere i to landsbyer, hvor huse og erhverv kan placeres uden hensyn til planloven, der begrænser byggeri i det åbne land.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), der i denne uge fører forhandlinger om regeringens udspil til et Danmark i bedre balance, lægger stor vægt på at få sådanne frilandsbyer.

- Vores landsbyer og landdistrikter er under et voldsomt pres, og vi er nødt til at afsøge nye muligheder for at få vendt udviklingen, siger ministeren, der  afviser, at regeringen på den måde lader hånt om de landskabelige værdier.

- Vi skal ikke have plastret det åbne land til med spredt bebyggelse, men her er tale om, at vi gør os erfaringer ved at tillade friere rammer i udvalgte landsbyer, siger han til Fyens Stiftstidende.

Det er ikke sådan, at beboerne kan gøre, hvad de vil, i de udpegede 'omdannelseslandsbyer'. Kommunen skal i samarbejde med beboerne lave en helhedsplan for landsbyen, og det er den plan, der udstikker retningslinjerne.

I Ny Stenderup nær Faaborg har de tyvstartet ved at lave en helhedsplan i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune. Visionen er at gå fra at være en nedslidt landsby langs en hovedvej til en attraktiv landsby i flot natur, hvor huse langs vejen er revet ned, og der kan bygges længere væk fra vejen. Det tillader loven ikke i dag.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/troels-lund-foreslaar-omdannelseslandsbyer

GDPR