VESTHIMMERLAND: Trylleasfalt skal fremover forhindre oversvømmelser i Vesthimmerland. Asfalten kommer i første omgang til villavejene i Farsø, hvor den bliver et værn mod vandmængder fra kæmpe regnskyl. Det fortæller DR Nordjylland. Trylleasfalten er fuld af huller, der er så små, at de ikke kan ses. Men vandet - selv fra kraftige regnskyld - har ikke en chance og siver ned i jorden på få sekunder.
- Vandet kan simpelthen trænge lynhurtigt igennem og sive ned i jorden, fortæller Karen Svendsen, der er civilingeniør i Vesthimmerland Kommune, hvor trylleasfalten skal lægges i et nyt boligområde.
Ved at det ikke bliver ført væk i kloakken, bliver kloaknettet ikke overbelastet af det regnvand, som man forudser, der kommer mere og mere af i forbindelse med større regnskyl. Hullerne gør desuden ikke asfalten ustabil. Og ifølge Karen Svendsen kan den sagtens bære den trafik, der er i et boligområde. Trylleasfalten bliver lagt på fire lavtliggende villaveje i Farsø til sommer. Der er lige nu ikke planer om at lægge den flere steder, men Karen Svendsen vil ikke udelukke det.
Tidligere er der lagt trylleasfalt i Hjallelse på Fyn.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.