dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Holstebro Kommune (Handbjerg Strand)

Turismefremstød skal lokke sejlende og cyklister til Limfjorden

Et nyt projekt til 6 mio. kr. i fire midtjyske kommuner skal gøre det attraktivt at være turist i Limfjordslandet

Projektet 'Grøn vækst Limfjorden', der dækker Holstebro, Lemvig, Struer og Skive kommuner, har netop fået en bevilling fra NaturErhvervsstyrelsen på 2,7 mio. kr. Projektet disponerer dermed over et samlet budget på 6 mio. kr. Fra Region Midtjylland er der nemlig bevilget 1,2 mio. kr. De fire kommuner bidrager tilsammen med 1,5 mio. kr., og der forventes derudover en privat medfinansiering på 600.000 kr

Mere konkret skal der i projektet arbejdes med at udarbejde færdigpakkede ferietilbud, der består af overnatning og en række tillægsydelser, eksempelvis entreer til museer og bespisning. Pakkerne skal bl.a. tilbydes cyklende turister, lystfiskere og folk med interesse for Limfjordslandets gode råvarer.

Endvidere skal der skabes flere events i Limfjordsområdet. Det kan være events, som tiltrækker lystfiskerturister eller sejlende turister, eller det kan være events, der er baseret på smagsoplevelser og Limfjorden som et af Danmarks bedste spisekamre. Vigtige opgaver er også at få de turister, der kommer til Limfjordsområdet, til at komme noget oftere og at etablere en salgs- og bookingfacilitet på internettet, som gør det let for turisterne at omsætte deres ønsker om en ferie i Limfjordslandet i en konkret booking.

Rent organisatorisk kommer projektsamarbejdet mellem de fire kommuner og de fire turistorganisationer til at foregå i en fælles styregruppe, hvor også bl.a. Midtjysk Turisme og Netværk Limfjorden får sæde. De fire turistchefer fra de deltagende kommuner kommer til at stå for arbejdet i det daglige, men de vil blive bistået af en projektkoordinator. Denne stilling er opslået og ansættelse vil ske hurtigst muligt.

lcl

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/turismefremstoed-skal-lokke-sejlende-og-cyklister-til-limfjorden

GDPR