
STEVNS: Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet en dispensation, som Kystdirektoratet har givet til et turismeprojekt ved Stevns Klint, som Stevns Kommune og selskabet Højeruplund vil etablere.
Projektet, der indebærer en trappe, et overnatningssted og en parkeringsplads ved klinten, redegør efter nævnets mening ikke grundigt nok for, hvordan truede dyrearter som vandsalamandere og markfirben vil blive påvirket, skriver flere medier. Det sætter nu projektet på pause.
Klagen var indsendt af Danmarks Naturfredningsforening (DN), som glæder sig over afgørelsen.
- Vi er grundlæggende tilfredse med, at loven bliver overholdt, siger næstformand i foreningens lokale afdeling Kasper Monrad Møller til TV 2 Øst.
Med afgørelsen kan to lokalplaner, som bl.a. skal omdanne en tidligere museumsbygning til et overnatningssted, ikke vedtages, konkluderer kommunen.
– De vil ikke kunne vedtages endeligt af kommunalbestyrelsen, førend der er givet en fornyet dispensation, skriver centerchef for teknik og miljø Birgitte J.T.K. Nielsen til Sjællandske Nyheder.
Stevns Kommune og Kystdirektoratet skal i gang med at omformulere projektet, og DN ser frem til at blive inddraget i processen.
– Hvis de er smarte, så samarbejder de med os om at finde de rigtige løsningsmodeller. Vi klager ikke, hvis tingene er ordentligt gennemarbejdet, siger DN-formand Michael Løvendal Kruse til Sjællandske Nyheder.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.