Tusindvis af sensorer i naturen skal sikre bedre varsel mod oversvømmelser

Regeringen og partierne bag finansloven for 2023 afsatte for nyligt 189,6 mio. kr. til at bedre varsling for oversvømmelser fra 2023 til 2026. Udfordringer med stigende nedbør, større udsving og risiko for skybrud vil kræve investeringer for flere hundrede milliarder af kroner i Danmark i fremtiden.

I den danske natur findes der allerede tusindvis af sensorer og “Internet of Things”-enheder (IoT) – smarte enheder koblet til internettet – der måler eksempelvis vandstand og vandføring i vandløb. Staten, regioner, kommuner og forsyningselskaber har i de senere år investeret tocifrede millionbeløb i opstilling og driften af dem.

De data kan i fremtiden spille en stor rolle i klimakampen. Fx kan de være en stor hjælp i håndteringen af vandmasserne ved eksempelvis kraftig nedbør. Men dataene havner ofte i forskellige systemer og eksisterer i forskellige formater, så de ikke kan bruges på tværs af de offentlige myndigheder, forsyningsvirksomheder, DMI og erhvervsliv.

Det er det data-arbejde, som nu er blevet styrket med ekstra bevillinger på 8,1 mio. kroner.

Miljøstyrelsen, KL, regioner og virksomheder samarbejde i den forbindelse om at forbedre og standardisere infrastrukturen på de såkaldte IoT-data, og gøre dem let tilgængelige for alle parter via Danmarks Miljøportal.

DMI: Der er behov for en opgradering

Danmarks Miljøportal har tidligere arbejdet på at skabe en samlet IoT-infrastruktur, herunder en fælles portal hvor data samles, og hvor der samarbejdes på tværs af sektorer og myndigheder – herunder Miljøstyrelsen, 29 kommuner og erhvervsliv – for at få nær-realtids data.

Og det er meget vigtigt for DMI og deres varslingstjeneste. 

- DMI er i fuld sving med at opbygge kapacitet til at varsle oversvømmelser. Det er en kompleks opgave, som blandt andet involverer data om vandstand og vandføring. En samlende offentlig IoT-infrastruktur er derfor værdifuld for DMI’s varslingstjeneste og prognosemodeller, som lever af mange og gode inputdata. Kort sagt, jo flere og jo bedre data – des mere præcist vil vi kunne varsle for oversvømmelser, siger Michael Butts, chefkonsulent hos DMI.

Miljøstyrelsen: Data kan blive til viden og varsling

For Miljøstyrelsen er det især vigtigt at få tilgængeliggjort data, så de kan blive til viden, som samfundet kan handle på.

- Der er en lang række samfundsgevinster ved at tilgængeliggøre disse data. Det kan være grobund for ny innovation, både i det offentlige såvel som det private. Vi forventer også, at det kan styrke kommunalplanlægning på vandområdet ved at skabe overblik over f.eks. miljøkonsekvenser og synliggøre behovet for særlige indsatser, f.eks. beredskabsmæssige, siger Malde Volmer Beinthin, der er AC tekniker i Miljøstyrelsen.

- Når vi får nær-realtidsmålinger kombineret med meget større mængder data, skaber vi bedre et bedre fundament for fremtidig varsling om oversvømmelsesrisiko både nationalt, kommunalt og lokalt niveau. I forhold til klimatilpasning kan vi bruge forbedringerne til øge vores vidensgrundlag, og i højere grad at planlægge og styre, hvor vandmasserne skal hen, siger Malde Volmer Beinthin.

KL: Afgørende for at træffe kvalificerede beslutninger

Hos KL ser man også stor værdi i en fælles offentlig database og Iot-standard. Her har det store antal udbydere og formater for IoT-løsninger gjort det besværligt at træffe kvalificerede beslutninger om nye indkøb.

- Både sensorer og mennesker hjælper med at indsamle data gennem målinger af alt fra temperaturer til vandstand og vandføring i kommuner, og der kan være stor værdi i at samle data for at forbedre varslinger og se, hvordan forholdene udvikler sig over tid, siger Lars Kaalund, der er chefkonsulent i KL.

- Samtidig vil en fælles datastandard betyde, at det er lettere at foretage investeringer i området og på et oplyst grundlag. Også dialogen mellem institutioner vil blive mere værdifuld, siger Lars Kaalund.

ka