Danmark får fredag landets største naturpark, når Naturpark Lillebælt på 370 kvadratkilometer indvies for fuld musik.
Men selv om det dermed bliver landets syvende nye naturpark på kun fire år, og endnu flere er på vej, så lever naturparkerne i skyggen af de meget omtalte nationalparker.
Dem er der efter lange tovtrækkerier på snart 20 år kun indviet fem af. Den seneste i Nordsjælland efter 12 års slagsmål.
Naturparkerne spiller netop derfor en vigtig lokal rolle til gavn for både naturen og for friluftslivet. Det mener Flemming Larsen, der er formand for Danske Naturparkers Nationalkomite.
- Naturparkerne skal være med til at sætte fokus på særlige danske naturområder og også styrke den lokale identitet. Deres styrke er, at de vokser nedefra med input fra græsrødder eller borgergrupper, og kommunerne er med til at fastlægge rammerne i stedet for staten, som det er i nationalparkerne, siger han.
Tiltaget stammer fra Friluftsrådet med inspiration fra Tyskland, der i dag har 105 naturparker.
- Herhjemme satser vi på 20 naturparker, og det tror jeg på, at vi når, siger Flemming Larsen.
Ikke top-down
Allerede til maj åbnes den næste på begge sider af Randers Fjord og omkring udmundingen af landets længste vandløb, Gudenå. En anden er i støbeskeen ved Nissum Fjord.
- Naturparkerne skal rumme mindst 50 pct. beskyttet natur, og når først borgerne og lodsejerne kan se ideen, så vil de også gerne være med til at beskytte dem, siger Flemming Larsen.
- De oplever, at der kommer fokus på deres lokale natur. De får mulighed for at være med til at præge udviklingen og brande turisme og unikke produkter fra området, siger han.
Annette Eigaard er naturpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og ser også en stor styrke ved naturparkerne.
- De giver en større lokal interesse for naturen og får folk ud i den, og det bliver ikke trukket ned fra oven, siger hun.
- Nationalparkerne, som staten står for og støtter økonomisk, kan forhåbentlig på sigt give noget større og vildere natur og biodiversitet. Naturparkerne skal mere promovere den lokale hverdagsnatur, siger hun.
Mangler ekspertise
Rasmus Ejrnæs er seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet og ekspert i biodiversitet. Han er mere skeptisk over, hvor stor en forskel naturparkerne reelt gør for naturen.
- Eftersom nationalparkerne mest er endt som folkeparker og er naturmæssigt uambitiøse, så er der måske ikke så stor forskel fra naturparkerne, som der burde have været, siger han.
Han mener, at problemet er, at der mangler naturmæssig ekspertise i projekterne.
- Det er altid godt, at nogle lokale engagerer sig sammen om naturen. Men jeg er skeptisk over for, om det gavner den hårdt truede natur og biodiversiteten.
- Det er skidt, hvis vi luller os i søvn med en opfattelse af, at nu har vi lavet nogle naturparker, og så har naturen lige fået det meget bedre. Der er fortsat næsten ingen steder i Danmark, der er reserveret til den vilde natur, og hvor den ikke skal tjene andre formål eller give nytte eller mere omsætning, siger han.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
