dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Udflugtsmål, vandrens og reservoir i ét

Viborg bruger nogle gamle boldbaner til at kombinere regnvandsbassin med vandrensning og vandlandskab

VIBORG: Viborg Kommune og Energi Viborg Spildevand A/S viser, hvordan klimatilpasning i kombination med vandrensning kan bidrage til at skabe et nyt vandlandskab, som udfordrer grænselandet mellem ophold og bevægelse. Det oplyser Lokale- og Anlægsfonden, der har været med til at støtte projektet som et af fire såkaldte Vandplus-projekter.

Sønæs er et 10 hektar stort rekreativt område, som ligger ned til Søndersø og tæt på Viborg midtby. Området, som består af gammel mosebund, har indtil for nyligt fungeret som boldbaner for en lokal klub. Det er i dag et populært udflugtsmål og et stop på løbeturen rundt om Viborgsøerne.

Med klimatilpasningsprojektet lægges der op til at styrke og udvikle Sønæs som rekreativt, offentligt byrum ved at etablere et kunstigt vandlandskab, som ud over at sikre området mod skybrud efterkommer spildevandsplanens krav om at mindske fosforudledningen til Viborgsøerne. Dette sker ved at etablere en rensedam, der udformes med et variabel volumen, så den kan optage store mængder regnvand og sikre mod oversvømmelser i nærområdet.

Ved at etablere det tekniske anlæg i det bløde, bølgende terræn bevares den naturmæssige karakter, og der opstår en foranderlig vandpark, hvor øer vokser og skrumper afhængigt af regnvandsmængden i rensedammen og overløbsarealerne. Sønæs viser, at klimatilpasning ikke alene kan rumme en vigtig dobbeltfunktion, men en trippelfunktion, hvor der udover regnvandshåndtering og rekreative funktioner også indtænkes vandrensning.

I alt er projektet budgetteret til 22 mio. kr. Lokale og Anlægsfonden støtter med 2,575 mio. kr. Realdania støtter også projektets etablering. Rådgivere på projektet er Møller & Grønborg Arkitekter og Orbicon.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/udflugtsmaal-vandrens-og-reservoir-i-t

GDPR