SAMSØ / AARHUS: En nye færgerute mellem Aarhus og Samsø risikerer at lukke ned, før den for alvor er kommet i gang, siger direktøren bag selskabet Samsø-Aarhus Expressen til TV2 Østjylland. Færgen har fra starten været plaget af uheld og ruten derfor ramt af uregelmæssig drift, og det seneste driftsproblem kan blive afgørende:
- Det kan ikke blive ved med at gå. Vi har ikke råd til det, og det kan være, vi bliver nødt til at sige, at det var det, siger direktør Knud Werner til TV 2 Østjylland.
Samsø Festival åbner campingpladsen i dag, tirsdag, og det er derfor det værst tænkelige tidspunkt for Samsø-Aarhus Expressen igen at være lagt ned af uheld.
Det er endnu for tidligt at sige, hvor længe færgen skal være til reparation, og om afgangen altså overhovedet overlever.
- Jeg er meget slukøret. Det er virkelig op ad bakke, hvis vi skal videre herfra, siger Knud Werner til TV2 Østjylland.
mk
OPDATERET: Mod forventning kom færgen alligevel afsted fra Samsø tirsdag morgen, oplyser TV2 Østjylland.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.