VEJLE: Parkeringsområdet foran banegården i Vejle består af en offentlig og en privat del, men skiltningen af, hvad der er hvad, er ikke tydelig nok, har Vestre Landsret fastslået i en principiel dom. Parkeringsselskaberne skal skilte 'tydeligt og entydigt' med, hvilke regler der gælder for den enkelte parkeringsplads.
Den principielle dom fritager tre bilister for deres parkeringsafgifter. De tre havde taget fejl af de to områder og fik pålagt afgifterne på hver 750 kr. Alle tre tog deres sag i byretten, og alle blev dømt, men Procesbevillingsnævnet lod dem anke sagerne, og nu har Vestre Landsret afgjort dem samlet.
På de to dele af parkeringsområdet skal der bruges henholdsvis p-billet og p-bevis, men ifølge dommen var det hverken på de enkelte pladser eller på billetautomaterne angivet, hvad forskellen er, og hvortil de to typer betaling gælder.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.