ESBJERG: To sager om ansattes overnatning på byggepladser er højt på den administrative og politiske dagsorden i Esbjerg i disse uger, beretter JydskeVestkysten. Det begyndte med, at Nature Energy Korskro A/S, der er bygherre på et af verdens største biogasanlæg, for over en måned siden søgte om tilladelse til at lade udenbys håndværkere overnatte på byggepladsen.
Før en afgørelse i den sag i Plan & Miljøudvalget, kom det frem, at fagforeningen 3F har anmeldt, at håndværkere siden sommeren 2017 har overnattet på en anden byggeplads. Nemlig kommunens eget store byggeprojekt Esbjerg Strand - uden tilladelse. Forvaltningen har opfordret entreprenøren til at ansøge, men har derudover ikke foretaget sig noget. Lokale campingpladsejere har gennem avisen kraftigt kritiseret, at kommunen ved at tillade campering på en uautoriseret plads tager brødet ud af munden på dem.
Nature Energy har fredag før påske trukket sin ansøgning om tilladelse til overnatning på sin byggeplads tilbage. Det borgerlige flertal i Plan & Miljøudvalget kunne ikke følge venstrefløjens mindretal, som med formand Karen Sandrini (S) i spidsen krævede, at den ulovlige beboelse ved Esbjerg Strand-projektet skulle ophøre omgående, indtil sagen er behandlet. Udvalget skal nu drøfte, hvordan den type sager skal behandles fremover.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.