Urbaniseringen foregår både på landsplan og kommune-internt

Urbaniseringen i Danmark er dobbelt, så der ikke alene på landsplan sker en bevægelse mod de store byer, samme bevægelse findes også inden for hver enkelt kommune. Det fremgår af årets Statistisk Tiårsoversigt fra Danmarks Statistik. Den kommune-interne urbanisering viser sig ved, at befolkningen i de fleste kommuner er vokset mere i den største by end i kommunen som helhed.

Undtagelserne er de jyske kommuner Herning, Silkeborg, Favrskov, Syddjurs og Fanø, to fynske: Odense og Faaborg-Midtfyn, og på Sjælland Helsingør, Ballerup, Ishøj og Dragør. Til gengæld er urbaniseringen total i kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby, Hvidovre, Brøndby, Albertslund, Glostrup, Rødovre, Herlev, Gladsaxe, Gentofte og Lyngby-Taarbæk, hvor hele kommunen er ét byområde som alle bor i.

På landsplan er Københavns Kommune den helt store magnet. København tegner sig med en befolkningstilvækst på 100.000 personer for en tredjedel af den samlede stigning i indbyggertallet i Danmark over de seneste ti år, fremgår det.

Også arbejdspladserne er koncentreret mere i byerne. Det skyldes blandt andet, at der har været mest fremgang for erhverv, der typisk ligger i byerne, mens der fx er færre beskæftiget i industrien end for ti år siden. Pendling er steget til et gennemsnit på 21,5 kilometer, hvor særligt de højtuddannede pendler langt.

Aldersmæssigt indebærer urbaniseringen, at befolkningen i byerne er yngre end i landdistrikterne. Unge mellem 20 år og 29 år udgør 20 pct. af befolkningen i byerne, men kun 8 pct. i landdistrikter og mindre byer.

Statistisk Tiårsoversigt omhandler talrige andre emner lige fra antal boliger uden bad til antal trafikdræbte (begge for nedadgående). Udgivelsen skal købes, men de tidligere års udgaver fra 1964 til 2017 ligger som gratis pdf'er hos Danmarks Statistik.