En ny bog bringer igen salget af Dong i fokus. I bogen 'Det bedste bud' af journalist Anders-Peter Mathiasen kommer et nyt notat frem, der sætter spørgsmålstegn ved, om Finansministeriet bevidst har forhindret Folketingets finansudvalget i at udføre sin tilsynspligt.
Få dage før regeringen bad finansudvalget om vedtage salget af Dong, modtog Finansministeriet et notat fra Kammeradvokaten, hvori det fremgik, at det er finansudvalgets pligt at bremse salget, hvis det mener, man kan få en højere pris. Alligevel nægtede finansminister Bjarne Corydon (S), blandt andet ifølge Frank Aaen (EL), efterfølgende at give finansudvalget indsigt i andre bud på Dong.
Finansminister Bjarne Corydon afviser kritikken. Finansministeren er indkaldt i samråd om sagen den 21. april. Det skete allerede inden de nye oplysninger fremkom. Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil have svar på, om man solgte Dong for billigt.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.