Ved Thyborøn og i Havneby på Rømø er der torsdag blevet målt rekordlav vandstand, ifølge Kystdirektoratet. I Thyborøn er vandstanden 170 centimeter under det normale, hvilket er 13 centimeter lavere end det hidtil lavest målte niveau. Endnu værre er det ved Havneby, hvor vandet er 303 centimeter under normal vandstand, oplyser Jyllands-Posten.
- Vi har målinger fra Thyborøn og Havneby fra mere end 25 år, og aldrig har vandstanden været så lav. Ud over Thyborøn og Havneby har også flere andre jyske havne i dag oplevet, at vandet er trukket ud af havnen og til havs. Det skyldes flere dags kraftig vind fra øst, som har presset vandet mod vest og væk fra kysten, siger områdechef ved Kystdirektoratet Niels Kristian Kvistgaard.
Den lave vandstand kan blandt andet få betydning for skibstrafikken, og særligt store skibe skal være opmærksomme, når de skal ind i en havn. Vandstanden på hele den jyske vestkyst påvirkes i større eller mindre grad af ebbe og flod, som skifter to gange dagligt.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.