Beboere i almene boligselskaber, der ikke er på regeringens ghettoliste, kan komme til at betale for udspillet om parallelsamfund gennem utætte tag, tærede rør og udslidte installationer.
Sådan lyder det fra BL, der er interesseorganisation for 530 almene boligselskaber.
I udspillet om parallelsamfund vil regeringen tage 12 mia. kr. fra Landsbyggefondens renoveringsramme. I alt er der 21 mia. kr. i puljen. Det efterlader 9 mia. kr. i en pulje, der skal række til 2026, og hvor projekter står i kø.
Efter en tur med regnemaskinen er BL klar med sin konklusion på konsekvenserne: Alle renoveringer uden for de udsatte boligområder kan stoppe fra 2020.
- Det er helt uacceptabelt. Nu har almene beboere via huslejen i årevis sparet op i Landsbyggefonden, så de kan få økonomisk støtte til for eksempel skimmelrenovering, elevatorer til glæde for gangbesværede og ældre eller på andre måder helt utidssvarende boliger. Så er det ikke rimeligt, at de på denne måde bliver gjort til sorteper, siger Bent Madsen, der er direktør for BL.
Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) forsvarede i sidste uge indgrebet i fonden.
- Jeg synes, det er en fair fordeling, for vi står i Danmark med det problem, at vi har nogle ghettoområder, sagde ministeren.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.