dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

V i Odense vil af med to forvaltninger

Sundhedsforvaltningen og klima- og miljøforvaltningen, der fulgte konstitueringen efter KV21, er ikke pengene værd, mener Venstre. Partiet står uden for konstitueringen.

ODENSE: Venstres byrådsgruppe i Odense så helst kommunens sundhedsforvaltning nedlagt, fordi opdelingen af opgaver mellem den og Ældre- og Handicapforvaltningen, ifølge partiets opfattelse, står i vejen for ældreplejen i Odense, skriver Fyens Stiftstidende.

Venstre læner sig op ad et ekspertsråds anbefalinger om fremtidens ældrepleje, bestilt af byrådet og fremlagt i november. Her var en af de overordnede anbefalinger tæt integration af ældre- og sundhedsområdet.

Sundhedsforvaltningen blev etableret som følge af konstitueringsaftalen i forbindelse med KV21 og har overtaget en del områder, der hidtil har hørt under ældre- og handicapforvaltningen. Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose (K) er grundlæggende uenig i, at opdelingen står i vejen for fremtidens ældrepleje, siger han til avisen.

Forvaltning nummer to

Venstre mener, ifølge Fyens Stiftstidende, derudover, at klima- og miljøforvaltningen bør afskaffes. Også den er et resultat af konstitueringen, som partiet ikke var med i, og betød omrokering af opgaver fra primært ældre- og handicapforvaltningen til den nye sundhedsforvaltning og fra by- og kulturforvaltningen til den nye klima- og miljøforvaltning.

- Der er ingen af de opgaver, som de to forvaltninger løser, der ikke lige så godt kunne være løst i de gamle forvaltninger, hvis de fik de samme midler, mener Venstres Social- og beskæftigelsesrådmand Christoffer Lilleholt. Rådmand for klima- og miljø Tim Vermund (S) er  godt tilfreds med områdets forvaltning og dens arbejde, siger han til avisen.

De to forvaltninger koster i følge Borgmesterforvaltningen tilsammen kommunen 12,5 millioner kroner ekstra hvert år i kommunal administration, skriver avisen overfor hvilken ordfører i Venstres byrådsgruppe og medlem af sundhedsudvalget Claus Houden sætter spørgsmålstegn ved beløbet: "Sundhedsforvaltningen har jo fx nærmest brugt flere penge på fratrædelsesgodtgørelser til direktører end de bruger på lønninger", siger han bl.a.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.