
forgæves har efterspurgt bedre internetdækning. Foto: Christian Klindt Sølbeck, Polfoto.
Bedre internet og billigere færger er det borgerlige folketingsflertals medicin til udkantsområderne.
En vækstaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative afsætter 80 mio. kr. i år til en bredbåndspulje og 40 mio. kr. årligt fra 2017 til 2019, og 48 mio. kr. til billigere færgebilletter i år og 95 mio. kr. årligt i de kommende år. Aftalen rummer også flere andre elementer, se nederst i artiklen.
Bredbåndspuljen er en forsøgsordning, fortæller energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
- Det har fra begyndelsen været en prioritet for regeringen at få god bredbåndsdækning i hele Danmark. Den digitale infrastruktur er afgørende for, at danskerne kan bo og drive virksomhed over hele landet. Med bredbåndspuljen giver vi nu de områder, hvor markedet ikke kan klare det alene endnu, en håndsrækning.
Puljen kan søges af kommuner og lokale sammenslutninger, som hidtil forgæves har efterspurgt bedre internetdækning. Ifølge regeringens bredbåndsmålsætning skal alle have adgang til bredbåndshastigheder på mindst 100 Mbit/s download senest i 2020.
Aftalen om lavere færgetakster træder i kraft efter sommeren 2016, og priserne på færgebilletter bliver sænket om foråret og efteråret.
Prisnedsættelsen gælder overfarterne til følgende øer: Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Bornholm, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fanø, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Læsø, Nekselø, Omø, Orø, Samsø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø, Ærø og Aarø
Ritzau
Vækstaftalens elementer
- Nedsættelse af færgetakster for biler og passagerer til og fra øer i foråret og efteråret
- Bredbåndspulje
- Lempet elafgift for forlystelser
- Erhvervspartnerskab for avanceret produktion
- Målrettet erhvervsindsats i områder præget af stærk tilbagegang
- Oprettelse af grundforløbsafdelinger på erhvervsuddannelser
- Indkvartering på kostafdelinger under erhvervsuddannelsespraktik
- Dækning af boligudgifter med videre ved praktik i det tyske nærområde
- Forsøg med fjernundervisning i folkeskolen
- Landdistriktsvækstpiloter
- Succesfuldt iværksætteri via rådgivning
- Privat NemID til virksomheder og til erhverv i NemKonto
- Nordisk Folkecenter for Vindenergi i Thy
- Målrettede PSO-lettelser
- Ændring af restaurationsloven
- Arkæologiske udgravningers indvirkning på nybyggerier
Kilder: Erhvervs- og Vækstministeriet
Læs eller download Aftale om vækst og udvikling i hele Danmark.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.