
NCC og det franske arkitektfirma Graam kan nu sammen tilbyde parkeringshuse i træ til det danske marked. Parkeringshusene har bærende konstruktioner i træ, mens parkeringsdækkene er i beton. Samlet set mere end halverer konstruktionen udledningen af CO2 i forhold til traditionelle parkeringshuse, oplyser NCC i meddelelse.
- Vi er meget glade for at kunne tilbyde dette koncept, som er et nybrud indenfor parkeringshuse. Udover at belaste klimaet mindre, har konceptet en fleksibilitet med mulighed for at integrere andre funktioner i bygningen fx sportsanlæg, så parkeringshuset også kan være et socialt tilskud til byen, siger Nana Ejlers, markedsdirektør i NCC Danmark.
Med det nye parkeringshus i træ har Graam skabt en konstruktion, der til fulde lever op til de gældende danske og europæiske krav.
Selskabet har allerede erfaringer med at opføre træbyggerier og og har blandt andet tegnet et tilsvarende parkeringshus, som er opført i Dijon, og de er ved at projektere yderligere ni træparkeringshuse i Frankrig. Parkeringshuset i Dijon var i 2022 finalist ved MIPIM Awards i Cannes.
NCC ser frem til opførelsen af det første parkeringshus i træ på dansk grund og er i dialog med flere interesserede bygherrer, oplyser selskabet.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.