
I Vallensbæk er der 10,5 kilometer cykelsti pr. kvadratkilometer bebygget areal, og det er den bedste dækning i landet. Også Albertslund og Glostrup ligger højt med henholdsvis 9,2 og 7,7 kilometer.
Det viser en opgørelse, som Dansk Industri har lavet med tal fra Danmarks Statistik.
Landsgennemsnittet er 2,8 kilometer cykelsti pr. kvadratkilometer, og ikke overraskende ligger cykelstierne tættest i hovedstadsområder, hvor befolkningstætheden er størst. Men også kommuner som Fanø og Sønderborg ligger pænt.
Omvendt er tallet lavest i Morsø Kommune med blot 0,4 km pr. km2. Langeland har 0,6 km, Odsherred og Ærø 0,9 km og Norddjurs har 1,0 km.
Ifølge Dansk Industri er der brug for sikre cykelstier i hele landet, så cyklen bliver en attraktiv transportform til og fra arbejde. Tidligere analyser har nemlig vist, at pendling på cykel giver mindre sygefravær - omkring én sygedag mindre pr. 1.200 km på cykel. Dertil kommer gevinster for sundhed og klima.
Det er dog ikke kun antallet af cykelstier, men også afstanden til arbejde, der afgør, om folk vælger at cykle på arbejde. Her skiller hovedstadsområdet sig også ud som det område, hvor flest bor under ti kilometer fra deres arbejdsplads.
Også gode cykelparkeringsforhold er ifølge DI vigtige led i at få flere til at cykle.
Se tal for de enkelte kommuner her.
Find hele analysen her.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.