dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Vandløbstilsyn - nu på cykel og i gul vest

Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune bruger fremover cykler til vandløbstilsyn. Det sparer både tid og ressourcer og er en god miljøløsning
21. NOV 2012 15.40

AALBORG: I Aalborg Kommune er man hele tiden på udkig efter nye metoder, som kan effektivisere arbejdet. Peter Munk, miljøtekniker hos Miljø i Aalborg Kommune, har i samarbejde med sine kolleger opdaget fordelene ved at cykle på vandløbstilsyn, i stedet for at tage turen på gåben:

- I takt med besparelser fandt vi på at bruge cykler. Distancerne er ofte 5-10 km, så det er hurtigere at cykle selv end at have en kollega til køre fra Nørresundby og ud til stedet.

Tidligere kørte kollegerne Peter ud til vandløbet, eller også parkerede han bilen, hvorefter turen langs vandløbet skulle klares på gåben. Dernæst kunne han gå tilbage til bilen for at køre til det næste vandløb. Cyklerne giver imidlertid mulighed for at cykle til og imellem vandløbene, hvilket minimerer brugen af bil markant. Det er både godt for miljøet og fordelingen af ressourcer, som Peter Munk påpeger:

- Det betyder, at vi har en chance for at nå vores opgaver, og at vi langt hurtigere kan følge op på det, det handler om.

Ved at tage cyklen på tilsyn kan de tilsynsførende således nå de tilsyn, de skal i løbet af året. Miljøchef Michael Damm påpeger væsentligheden af at finde nye løsninger i en tid, hvor der er mangel på ressourcer:

- Det gælder hele tiden om at nytænke måden, vi arbejder på, så arbejdsopgaverne bliver løst mere effektivt og på en bedre måde med et fokus på øget bæredygtighed.

Manden i den gule vestI
Teknik- og Miljøforvaltningen har stillet citybikes til rådighed for korte ture i byen. Ifølge Peter Munk er de dog ikke særligt velegnede til det åbne land med grus- og markveje, hvor størstedelen af vandløbene er.

- Derfor begyndte jeg at bruge min egen mountainbike. Dette var ikke var helt ideelt; der kom græs i tandhjulene, og de små 26 tommer hjul ryger ned i alle små render, plovfurer og huller..

En cykelforhandler i Svenstrup foreslog i stedet at anvende to mountainbikes med 29 tommer store hjul, som kan klare turen på markerne. Cyklerne virker efter hensigten, og de fleste vandløbstilsyn kan nu klares på jernhesten. For at gøre opmærksom på, at det er kommunale medarbejdere, der cykler på markerne, bærer den tilsynsførende en gul vest med Aalborg Kommunes logo.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/vandloebstilsyn-nu-paa-cykel-og-i-gul-vest

GDPR