

Først var problemet, at vandplanerne i Danmarks første vandplanperiode blev forsinkede - år efter år. Og så var problemet, at forløbet blev forceret - med en alt for kort høringfrist.
Det gælder de vandplaner, som vi på dknyt første gang i 2008 kunne berette var forsinkede. Venstre havde Miljøministeriet - ved Karen Ellemann (V) - og var under kritik for ikke at have specielt travlt med de planer, der skulle gælde i perioden 2009-15. I 2009 kom arbejdet dog i gang, men det viste sig mere kompliceret end som så at få afstemt natur- og erhvervsinteresser.
Samtidig var der rykkere fra EU, der truede med retssag og bøde, hvis ikke Danmark snart fik vedtaget de planer, der kunne leve op til EU's såkaldte vandrammedirektiver.
I 2011 kom planerne endelig i seks måneders offentlig høring, og i december 2011 kunne daværende miljøminister Ida Auken (dengang SF) sende planerne for de i alt 23 hovedvandoplande i suplerende høring.
Længden af den høring blev fatal for forløbet.
Iver
I en tydelig iver for at blive hurtig færdig, blev den supplerende høring tydeligvis betragtet som noget, der hurtigt skulle overståes og fik straks kritik fra både jurister og miljøamedarbejdere i kommunerne. Fire uger måtte være minimm i den type sager, lød en del af kritiken.
Og i december 2012 besluttede Natur- og Miljøankenævnet, at planerne og de tilhørende miljørapporter måtte annulleres og sendes i høring påny, inden de kunne vedtages. Det arbejde - forberedelse, seks måneders ny høring og arbejdet med at overveje og eventuelt indarbejde kommentarer og ændringsforsag gik det meste af 2013 og foråret i 2014 med. Og nu er alle planerne så kommet i otte ugers supplerende høring frem til 26. august - så vedtagelsen skulle kunne foregå i efteråret 2014. Intentionen er ikke til at tage fejl af - nu er der ikke noget, der skal forceres.
Og imens kan fagmedarbejderne i kommunerne så skæve til, at anden vandplanperiode presser sig på. Den skal gælde fra 2016-21, og således kommer implementeringen af den første plan langt hen ad vejen - eller ned ad åen - til at foregå sideløbende med planlægningen af dens afløser.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.