Vandværker kæmper både politisk og i retten mod skat

Vandselskaber overalt i landet organiseret i Danva og Danske Vandværker har stævnet staten i en sag der med et beløb på op mod 25 mia. kr. kaldes danmarkshistoriens største skattesag. Samtidig arbejder interesseorganisationerne på en politisk løsning af problemet, der bygger på uenighed om værdiansætttelsen af vandselskaberne.

Sagen udspringer af et politisk forlig i Folketinget i 2009, hvorefter kommunernes vandselskaber, både drikkevand og spildevand, skulle udskilles i selvstændige aktieselskaber. Hensigten var at sikre adskillelse mellem driften af selskaberne og kontrollen med dem, men operationen har haft den utilsigtede sideeffekt, at der skal opkræves vandafgifter for 25 mia. kr. hos forbrugerne for at finansiere et skattekrav, som ifølge flere forligspartier ikke var den politiske intention.

Vandselskabernes transformation fra skattefri kommunale selskaber til skattepligtige efter selskabsloven betød, at deres værdi skulle prissættes, men den model, Skat valgte, er ifølge vandselskaberne beregnet til til profitdrevne virksomheder men uegnet til vandselskaber, der ifølge loven skal hvile i sig selv og ikke må tjene penge. Uenigheden med Skat har resulteret i klager til Landsskatteretten fra 275 vandselskaber, oplyser Danva til dknyt, og dertil kommer en retssag mod staten, som efter stævningen for et års tid siden har været under forberedelse med indledende forhandlinger.

Anayse forsinket
Retsmøder i sagen er endnu ikke berammet, men de ventes i det nye år. Men mindre sagen løses politisk inden da. 

Forligspartierne bag vandsektorloven vedtog i april sidste år, altså inden folketingsvalget og regeringsskiftet, at der skulle foretages en analyse af skatteproblemet, og en redegørelse skulle have været forelagt forligskredsen sidste efterår, så man kunne drøfte mulige løsninger. Det hele er imidlertid blevet forsinket godt ti måneder, men 23. november er Skatteministeriet klar til at præsentere analysen for forligspartierne.

Danva-formand Lars Therkildsen håber, at sagen kan løses politisk:

- Det har aldrig været meningen, at vandselskaberne skulle brandbeskattes, så det gik ud over familier og erhvervsliv. Det er helt i modstrid med alle politiske intentioner. Derfor håber jeg, at forligspartierne bag vandsektorloven finder en løsning. Politikerne på Christiansborg kan vedtage en overgangsordning, så den særstilling, politikerne har givet branchen til at sikre en tilstrækkelig investering, bliver fritaget for beskatning, eller der indføres en afskrivningsordning, som reelt har samme resultat, siger Lars Therkildsen.

Forligspolitikere bekræfter
Flere politikere, der i sin tid deltog i forhandlingerne om vandsektorloven, bekræfter overfor Ritzau at hensigten aldrig var store skattebetalinger. Socialdemokratiets daværende miljøordfører Torben Hansen siger at forventningen var en beskatning på 100-200 mio. kr. om året og ikke de milliardbeløb det i stedet er endt med. En melding der bekræftes af daværende folketingsmedlem Per Clausen fra Enhedslisten.

- En af intentioner med det var jo blandt andet billigere vand til vandforbrugerne, som jo ikke hænger godt sammen med stærkt øget beskatning, siger Per Clausen.

På mødet med forligspartierne er regeringen repræsenteret af forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) og skatteminister Karsten Lauritzen (V). Glipper det med en politisk løsning, kommer sagen til at blive afgjort i retten:

- Vandsektoren er gået rettens vej, fordi det både er principielt forkert at beskatte vand på denne måde, fordi beskatningen er uens og uretfærdig, og fordi forvaltningen er i modstrid med vandsektorlovens intentioner, siger Danske Vandværkers formand Ole Wiil, som dog foretrækker at sagen løses politisk af forligskredsen.

mk