Iltsvindet i de danske farvande er i år indtruffet tidligere, og det er mere udbredt og mere intenst end på samme tid sidste år. Det fremgår af et nyt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, som rapporterer om, hvor udbredt iltsvind er i de danske farvande.
Ifølge rapporten er det dog en senere start flere steder, end det var i 2020.
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, kalder det i en pressemeddelelse for "en bombe under det danske havmiljø."
- Jeg er dybt bekymret over den udvikling, som vi ser i vores havnatur netop nu. Iltsvind kvæler livet i særligt vores kystnære vande, og det er en konsekvens af, at der bliver udledt alt for meget kvælstof til vores vandmiljø, siger hun og mener, at det kræver politisk handling.
Det er især Limfjorden, Mariager Fjord, Haderslev Fjord og det sydlige Lillebælt, som er hårdt ramt af iltsvind i Danmark.
Det tidligste tidspunkt, hvor der blev målt iltsvind i år, når man ser bort fra steder med relativt permanent iltsvind, var i marts. Når man kigger på, hvor udbredt iltsvind var i juli, var det på niveau med juli 2020. Men det var mere udbredt end i juli sidste år.
I en pressemeddelelse skriver DCE, at centeret formoder, at det skyldes en våd start på året, mangel på blæsevejr og høje temperaturer i bundvandet.
I rapporten lyder det desuden, at årets klima har været kendetegnet af forhold, som fremmer iltsvind. Iltsvind opstår, når der er for lidt ilt på havbunden. Der kan blive brugt mere ilt på havbunden, hvis der eksempelvis er flere alger i vandet.
Det har ikke været muligt for miljøminister Lea Wermelin (S) at stille op til et interview om rapporten.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.