RINGKØBING-SKJERN: På Ringkøbing Fjernvarmeværk var ledelsen parat til at rive et hus med kulturhistorisk bevaringsværdi ned, men flertallet i teknik- og miljøudvalget i kommunen har sat foden ned.
Værket ønskede at kunne rive alle bygninger ned på den pågældende grund nær værkets anlæg i bydelen Rindum, da beboelse ville 'give store udfordringer i forhold til at kunne etablere nye produktionsløsninger'.
Asøgningen om at rive ned fik dog nej fra alle i udvalget pånær løsgænger Svend Boye Thomsen. Flertallet lyttede til, hvad Ringkøbing Bevaringsforening har anbefalet: At huset dels er velbevaret og har en bevaringsværdi på fire, dels bør bevares som et af de få tilbageværende spor af områdets kulturhistore.
Bevaringsrådet, der er udpeget af byrådet, er ikke hørt i sagen, da det kun har noget at sige i byggesager i Ringkøbings bymidte.
Afslaget til nedrivning kan efter planloven kun ske på baggrund af et § 14-forbud. Det vil sige, at kommunen senest inden for et år skal udarbejde en lokalplan, som bestemmer, at bebyggelsen ikke må nedrives.
Endelig kan et forbud mod nedrivning betyde, at kommunen kan blive tvunget til at overtage bygningerne.
Det sidste kan meget vel komme på tale, da varmeværket ifølge sagsfremstillingen direkte har lagt op til, at når ikke der skal bo nogen i huset, så risikerer huset, der blev bygget i 1877, på sigt at gå i forfald.
Bestyrelsen skal nu drøfte afslaget.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.