
VEJLE: Efter planen åbner der et nyt bibliotek og kulturhus i Vejle om to år, og byggeriet af byens nye samlingspunkt er med valget af entreprenør nu kommet et stort skridt nærmere, lyder det fra Vejle Kommune.
Ud fra fem bud på projektet, som kommunen betegner som "fremragende", har et enigt bedømmelsesudvalg valgt Vognsen og CO, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og AART Architects.
Med valget får Vejle et biblioteks- og kulturhus med et markant udtryk, der understøtter synergien mellem Vejle Bibliotekerne og Vejle Musik- og Kulturskole, mener formanden for Kultur- og Idrætsudvalget Dan Arnløv Jørgensen (K).
- Det bliver et fremsynet og imødekommende hus for alle i Vejle Kommune, hvor vi vil skabe Danmarks bedste børnebibliotek og prioritere bæredygtige løsninger - til glæde for alle generationer, siger han og tilføjer, at det valgte projekt bevarer husets oprindelige form.
- Men det skaber samtidig nogle særtegn som to forhøjninger, der gør det mere interessant. Indvendigt er der en god grundform, hvor der skæres igennem huset, hvilket giver os gode muligheder for indretningen og det videre arbejde.
Fyrtårn for byen
Det nye bibliotek og kulturhus kommer til at forbinde bymidten med området ved en ny bæredygtigt bydel, Ny Rosborg, ligesom DGI-huset ligger i området.
Byggeriet sættes i gang fra februar 2025, og inden da flytter det nuværende bibliotek i midlertidige lokaler. Det nye bibliotek og kulturhus forventes at stå klar til at tage imod de første borgere i december 2026.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.