
VEJLE: Vejle Kommune og boligorganisationen AAB Vejle har fået dispensation fra 'Ghettoloven' og skal nu udarbejde en udviklingsplan, oplyser kommunen. Målet er at nedsætte andelen af almene familieboliger i området Finlandsparken til højst 68 pct. inden 2030.
Finlandsparken har 1.611 beboere og er dermed et af de fire mindre boligområder blandt de ialt 15 'hårde ghettoer', som efter den første dispensationsrunde fik en ekstra mulighed for at undgå den nedrivning af boliger, som de færreste boligselskaber har ønsket.
Bygnings- og Boligministeriet har nu dispenseret, så kommunen og AAB kan undgå at rive boliger ned og i stedet bl.a. bygge nyt.
Positiv udvikling
Ministeriet har lagt vægt på, at boligområdet har oplevet en positiv udvikling med flere beboere i job eller uddannelse og på flere områder viser en lav grad af parallelsamfund i forhold til tryghed, interaktion med den omliggende by og renovering af boliger og byrum.
Kommunen og AAB skal nu udarbejde en plan for at nedbringe andelen af almene familieboliger i området ved ommærkning til fx ældreboliger og ungdomsboliger, omdannelse til erhverv og - i høj grad – nybyggeri.
- Det er en festdag, og jeg er simpelthen så superglad på AAB's og Finlandsparkens vegne. Det ville have været en katastrofe, hvis ikke vi have fået godkendt dispensationsansøgningen, for det ville være svært at finde andre håndtag at skrue på, end dem vi havde foreslået i ansøgningen, fortæller formand for AAB Vejle Hans Helge Andersen til Vejle Amts Folkeblad.
Han ville være bekymret, hvis der også skulle bygges imellem de enkelte blokke, hvor der netop er investeret millioner af kroner i legepladser, fælles arealer og haver.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.