dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Naturstyrelsen

Vejle vil have ny nationalpark

Kommunen undersøger, om Vejle Ådal kan gøres til nationalpark
7. MAJ 2013 10.37

VEJLE: Økonomiudvalget og Natur- og Miljøudvalget i Vejle Kommune har drøftet, om Vejle Ådal evt. har en fremtid som nationalpark. Der er ikke truffet nogen beslutninger, men de to udvalg blev enige om at sætte en proces i gang, hvor man bl.a. skal se på fordele og ulemper ved en nationalpark i Vejle Ådal, og om den skal indgå i en kommende erhvervs- og udviklingsstrategi for Vejle Fjord og Vejle Ådal.

Kommunen har allerede holdt en række sonderende møder med repræsentanter for lodsejere, der bor i området. Lodsejere og repræsentanter for erhvervene i området er bl.a. blevet spurgt om, hvad de ser af muligheder, og hvad de har af bekymringer, hvis de kom til at bo ved eller i en nationalpark.

- Og de er specielt bange for de bindinger, der evt. kan komme i en nationalpark, men de kan også se, at det kan give dem en række nye muligheder, Nu går vi i dialog med lodsejerne og spørger dem, om de vil være med til at formulere en erhvervs- og udviklingsstrategi for Vejle Fjord og Vejle Ådal. Vi vil så sammen prøve at afdække muligheder og problemer ved at blive en natur- eller nationalpark, siger Søren Peschardt (S), formand for Natur- og miljøudvalget.


bi

Der er opsat en række præmisser for erhvervs- og udviklingsstrategien:

Udviklingen af Vejle Ådal / Vejle Fjord skal ske

  • uden at begrænse erhvervslivets udvikling, men gerne skabe nye udviklingsmuligheder.
  • i nært samarbejde med landbrug, skovbrug, dambrug og andre naturbaserede erhverv.
  • i tæt dialog og samarbejde med alle lokale interessenter.

Vejle Ådal / Vejle Fjords potentialer ligger især indenfor vand, natur, geologi, kulturhistorie, oldtidshistorie, friluftsliv, sundhed, formidling, naturbaserede erhverv, turisme, lokale producenter og lokale samfund og i at skabe gode rammer for bosætning og virksomheder med grøn profil.

(Kilde: Vejle Kommune)

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/vejle-vil-have-ny-nationalpark

GDPR