
AARHUS: En stribe fodfejl i Teknik- og Miljøforvaltningens indkøbsafdeling har tvunget Aarhus Kommune til at lade et udbud af vejafstribning og skiltning gå om. Igen. De to første runder var også fejlramte, så det nu er fjerde udbud af samme opgave der skal finde sted til august.
I den seneste af de fejlramte runder var det private firma Saferoad Daluiso og dets vejstribeafdeling Eurostar langt billigst med en pris 7,2 mio. kr. lavere end den næstlaveste for de fire år, udbuddet dækker, skriver Århus Stiftstidende. Alligevel gav Aarhus Kommunen opgaven til sig selv, det vil sige den kommunale entreprenørafdeling Natur og Vejservice, NVS, der har haft opgaven hidtil
Årsag: Saferoad havde anvendt en forkert formular til sit tilbud. En formular som Aarhus Kommune imidlertid selv havde stillet til rådighed, hvilket derfor også er årsag til at at kommunen efter en indsigelse fra den vragede tilbudsgiver har bøjet sig for kritikken og nu lader udbuddet gå om.
Det bliver så fjerde gang, samme opgave udbydes. Første gang var det fejl i materiatel, og anden gang måtte udbuddet udsættes, også på grund af fejl.
Ifølge Århus Stiftstidende var budfriste de to første gange sat til kl. 12, men tredje gang blev fristen sat til kl. 10. Det overså de ellers erfarne firmaer Arkil/Traffics og Munck/LKF, så de kom for sent med deres bud, men nu får de endnu en chance. Også Saferoad forventer ifølge avisen at byde på ny.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.