EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er glad for at kunne godkende statsstøtten til havmølleparken:
- Kriegers Flak Havmøllepark vil bidrage til at reducere CO2-emissionerne, og støtten er omhyggeligt udformet, så konkurrencen ikke fordrejes på elmarkederne, siger hun.
Kriegers Flak bliver landets største havvindmøllepark og betegnes som et udstillingsvindue for Danmark. Den kommer til at ligge i Østersøen i farvandet mellem Møn, Sydsverige og Nordtyskland.
Udbuddet blev gennemført i 2016, og i februar i år anmeldte Danmark det til EU-Kommissionen. EU støtter opførelsen på Kriegers Flak med 1,1 mia. kr.
Laveste pris
Medlemslandene kan yde statsstøtte til el, når støtten bidrager til, at EU når sine energi- og klimamål. Dog kun hvis der ikke er tale om en skævvridning af konkurrencen på det indre marked.
Det særlige ved havområdet Kriegers Flak er, at også Sverige og Tyskland har udpeget flakket til havmøller. Det anslås, at der totalt vil kunne placeres op til 1600 MW havmøller.
Vattenfall vandt med et bud på 37,2 øre per kilowatt-time. Det var dengang ifølge Klima,- Forsynings,- og Energiministeriet verdens laveste pris for havvindmøller nogensinde. Dermed cementerede svenske Vattenfall sin position som den største udbyder af land og havmølle-el i Danmark.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.