
KØBENHAVN: Landets største kommunalt ejede affaldsselskab, Vestforbrænding, har gennem de seneste fem år købt ind for over en mia. kr. hos 16 af sine største leverandører, men det er ifølge selskabet ikke muligt at svare på, om kontrakterne med de private virksomheder er blevet sendt i udbud eller ej. Det fremgår af en række svar, som selskabet har videregivet til sin største ejerkommune, Københavns Kommune, der ejer ca. 20 pct. af selskabet.
Svaret kommer på baggrund af en række spørgsmål, der er blevet stillet af borgerrepræsetant Mette Annelie Rasmussen (R) og går direkte imod selskabets egen forklaring om indkøbene til kommunen.dk. Direktør Peter Basland har således tidligere forklaret, at det ifølge ham var 'groft misvisende', 'injurierende' og 'faktuelt forkert', da kommunen.dk beskrev, at Vestforbrænding ikke kan redegøre for, om indkøbene til en mia. kr. blev sendt i udbud.
Det kan selskabet så heller ikke redegøre for over for sin største ejerkommune, viser de nye svar. Mette Annelie Rasmussen finder det 'mærkværdigt', at Vestforbrænding ikke kan svare på spørgsmålene samtidig med at 'Vestforbrænding er sikker på at alt er gået fornuftigt og retligt til'. 'De to udsagn strider mod hinanden', siger Mette Annelie Rasmussen der nu vil rejse sagen i Københavns Borgerrepræsentation 'for at se om der er andre end mig, der undrer sig'.
Abonnenter på kommunen.dk kan læse hele historien her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.