
STRUER / HOLSTEBRO / LEMVIG: Danmark har fået en ny Unesco-udpegning. Geopark Vestjylland blev i sidste uge optaget på Unescos liste over Globale Geoparker, oplyser Struer Kommune.
Med optagelsen på Unescos liste følger en anerkendelse af områdets store landskabelige værdier med geologi i verdensklasse, stor natur og stærke fortællinger om, hvordan mennesker har bosat sig i et område præget af stærke naturkræfter.
Det er enorme ismasser, der har formet de imponerende istidslandskaber, som udgør kernen i Geopark Vestjylland. Landskaberne stammer fra den sidste del af den periode, hvor jorden var i en dybfryser, og hvor den skandinaviske iskappe for 21–23.000 år siden opnåede sin maksimale udbredelse fra de norske fjelde til Hovedopholdslinjen – rygraden i geoparkens landskab.
Inspireret af Odsherred
Desuden indeholder geoparken også flere millioner år gamle kalkaflejringer og landskabsformer, der er dannet af floder, kystprocesser og den kraftige vestenvind efter afslutningen af den seneste istid.
Det er også stærke kræfter, der har stået bag udviklingen af Geopark Vestjylland. Det er frivillige ildsjæle med John Clausen og Søren Raarup i spidsen, der i 2011 tog initiativet til at etablere geoparken med inspiration fra Danmarks første geopark i Odsherred. Geoparken har således indgået samarbejdsaftaler med mere end 30 lokale foreninger og flere steder er der allerede gennemført eller sat gang i projekter.
- Unesco Globale Geoparker er landområder med geologi og landskaber af international betydning, som forvaltes med det formål at bidrage til beskyttelse, uddannelse og bæredygtig udvikling.
- Geoparker formidler desuden naturværdier og kulturhistorie med tilknytning til landskabet.
- Geopark Vestjylland omfatter i alt 4.760 km2 i Lemvig, Struer og Holstebro kommuner og i den vestlige del af Limfjorden og i Nordsøen ud til Jyske Rev.
- I Danmark blev Geopark Odsherred i 2015 den første danske Unesco Globale Geopark, og i Det Sydfynske Øhav er den tredje danske geopark under udvikling.
- I alt er der 169 geoparker på verdensplan fordelt på 44 lande.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.