Vi bor i eget hus

Næsten to-tredjedele af alle danske børn under 18 år bor i enfamilieboliger i form af parcel/stuehus eller række/kædehuse. Den laveste andel findes i Frederiksberg og Københavns Kommuner med 8 og 18 pct. Andelen er også relativ lille i forstadskommunerne Brøndby og Ishøj. I den modsatte ende er Læsø og Jammerbugt, hvor mere end 95 pct. af børnene bor i enfamilieboliger.

Der er dog en markant forskel mellem aldersgrupperne. Blandt børn, der lige er kommet til verden, bor seks ud af ti i enfamilieboliger. Andelen stiger med børnenes alder, indtil de når 13 år. Herefter er der en lille nedgang fra 79 pct. af alle 13-årige til 73 pct. af alle 18-årige, der bor i enfamilieboliger.

Når de unge flytter hjemmefra, flytter de tit ind i kollegier eller etageboliger, hvorfor andelen der bor i enfamilieboliger falder kraftigt. Blandt de 24-årige bor kun en ud af fire i enfamilieboliger. I takt med familiedannelse stiger andelen igen. Blandt 41-75-årige bor mere end syv ud af ti i enfamilieboliger.

Der ses også en stor forskel mellem børn med dansk oprindelse og indvandrere samt efterkommere. Blandt indvandrer- og efterkommerbørn fra ikke-vestlige lande bor kun en tredjedel i enfamilieboliger sammenlignet med otte ud af ti blandt børn med dansk oprindelse.

Flere huse handles
Ejendomsmarkedet er prismæssigt så småt ved at stabilisere sig, om end antallet af handler stiger.

Prisudviklingen fra december 2016 til januar 2017 var uændret for enfamiliehuse og steg 0,5 pct. for ejerlejligheder. Samme tendens finder man, hvis man sammenholder gennemsnittet for perioden november-januar med de foregående tre måneder august-oktober, hvor prisudviklingen for enfamiliehuse er næsten uændret, mens ejerlejligheder steg med 1,6 pct.

Handlen med huse stiger fortsat. Antallet af ejendomshandler i november-januar steg med 20,5 pct. for enfamiliehuse og 10,4 pct. for ejerlejligheder sammenlignet med november-januar forrige år. Ser man over de seneste tolv måneder er handlen med enfamiliehuse steget med 3,2 pct., mens handlen med ejerlejligheder er faldet med 1,1 pct.

Arbejdsløshedstallet ligger relativt lavt, men der er alligevel steget en smule i februar.

I februar steg bruttoledigheden med 1.600 fuldtidspersoner fra 114.200 til 115.800, hvilket medførte en stigning i ledighedsprocenten fra 4,2 til 4,3 pct. i forhold til arbejdsstyrken. Det bør dog bemærkes, at en del af denne måneds stigende bruttoledighed kan forklares med, at stadig flere personer på integrationsydelse bliver visiteret som jobparate.  

Der er strammet gevaldigt op omkring ledighed og integrationsydelsen. For siden juni 2016 har der været en væsentlig stigning i antallet af personer på integrationsydelse, der visiteres som jobparate og dermed indgår i ledighedstallet. I november, december og januar steg det faktiske antal af bruttoledige på integrationsydelse således med ca. 2.000 personer pr. måned. Den stigende tendens er mindsket til ca. 1.000 personer i februar.

God uddannelse giver job
Den øgede private beskæftigelse, som vi har set de senere år, er i høj grad tilfaldet de højtuddannede lønmodtagere.

Antallet af personer med et lønmodtagerjob i det private har været stigende siden andet kvartal 2013. Opgjort efter uddannelsesniveau er antallet af lønmodtagere med en lang videregående uddannelse (LVU) steget mest. For dette uddannelsesniveau er antallet af cand.merc.er steget mest markant. Således er antallet af lønmodtagere med en cand.merc.-uddannelse i det private steget med 6.100 fra 2. kvartal 2013 til 4. kvartal 2016. Det svarer til en stigning på næsten 30 pct. Den store stigning i antallet af cand.merc’er skal dog ses i sammenhæng med, at de antalsmæssigt i forvejen udgjorde den klart største andel af de højtuddannede.

Helt overvejende kan man konstatere, at en god uddannelse er vejen til beskæftigelse.

Antallet af lønmodtagere med en lang videregående uddannelse er steget med 30.300 personer fra 2. kvartal 2013 til 4. kvartal 2016. Det svarer til en stigning på lidt over 20 pct. Til trods for den store stigning i den private sektor for lønmodtagere med en lang videregående uddannelse udgjorde disse personer alligevel i 4. kvartal 2016 kun lidt under 10 pct. af samtlige lønmodtagere i sektoren.

Håndværkervejen trækker ikke
Uddannelse giver som bekendt beskæftigelse, og vi kan også konstatere, at flere unge får gennemført deres uddannelse.

I 2016 havde 70 pct. af de 25-årige gennemført en ungdomsuddannelse. Det er en stigning på 1 procentpoint i forhold til 2015 og 2006, og den højeste andel af 25-årige der har taget en ungdomsuddannelse de seneste ti år.

Der er helt klart en social og uddannelsesmæssig slagside i uddannelsesmønstreret hos de unge.

Jo højere forældrenes uddannelsesniveau er, jo højere er andelen af 25-årige, der gennemfører ungdomsuddannelse. I 2016 havde 95 pct. af de 25-årige, hvis forældre havde en Ph.d uddannelse som højeste uddannelse, fuldført en ungdomsuddannelse. Til sammenligning gjaldt det kun for 57 pct. af de 25-årige, hvis forældre havde grundskole som højeste uddannelse.

Fra 2006 til 2016 er der sket en stigning i andelen af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse, og der er en stigning for alle grupperinger - bortset fra gruppen med forældre, der har grundskole som højeste uddannelse.

Det kniber stadig med at få de unge til at gå håndværkervejen.

I 2016 havde 32 pct. af de unge med en fuldført ungdomsuddannelse gennemført en erhvervsuddannelse, hvilket er et fald på 9 procentpoint siden 2006. I modsætning hertil havde 38 pct. gennemført en STX (almen gymnasium) i 2016, og dette er en stigning på 6 procentpoint i samme tidsrum. STX er derfor den ungdomsuddannelse flest gennemfører.

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'