SAMSØ: Samsø Kommune vil genskabe Kanhavekanalen, så historien om den 500 meter lange og 11 meter brede kanal, der i vikingetiden forbandt Stavns Fjord med Kattegat, kan fortælles, siger borgmester Marcel Meijer (S) ifølge DR Østjylland.
Pengene til retableringen af kanalen skal komme fra A. P. Møller Fonden, der giver penge til at fortælle historien om i alt 80 oldtidsminder rundt om i Danmark. Samsø håber, at Kanhavekanalen - et af Samsøs fineste oldtidsminder - bliver et af dem. Økomuseum Samsø, Moesgaard Museum og Nationalmuseet er også med i projektet.
Man formoder, at Kanhavekanalen har været en del af Vikingetidens omfattende forsvarssystemer. En flådestyrke placeret i den velbeskyttede Stavns Fjord har kunnet kontrollere den nord-sydgående sejlads langs den jyske østkyst og sejladsen mellem Jylland i vest og Sjælland og Skåne i øst. Undersøgelser foretaget af forskere ved Moesgård Museum, tyder på, at kanalen skal ses som et led i en flådebase i Stavns Fjord som bidrog til søforsvaret af vikingetidens vigtigste danske by, Aarhus.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.