Vindmøller og solcelleanlæg har produceret rekordmeget grøn strøm, og forbruget af naturgas faldt med over 28 pct. i de første ni måneder af 2022 sammenlignet med samme periode året før. Det fremgår af Energistyrelsens kvartalsstatistik, som også viser, at biogas har dækket næsten 30 pct. af ledningsgasforbruget, oplyser Energistyrelsen
Produktionen af strøm fra vindmøller i Danmark var 22,4 pct. højere i de første ni måneder af 2022 sammenlignet med året før på grund af bedre vindforhold og større vindkraftkapacitet. Det betød, at vindkraftens andel af elforsyningen steg fra 41 pct. til 50 pct.
Samtidig leverede danske solcelleanlæg 68,4 pct. mere strøm end i den tilsvarende periode i 2021 som et resultat af signifikant flere solskinstimer og af nye solcelleanlæg, der er kommet i drift.
Det faktiske energiforbrug faldt med 1,3 pct. i de første tre kvartaler af 2022 i forhold til samme periode året før. Her faldt især forbruget af naturgas 28,3 pct., mens forbruget af kul var 5,9 pct. mindre end samme periode i 2021. Omvendt steg forbruget af olie og vedvarende energi med henholdsvis 7,1 pct. og 4,4 pct.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.