Danskeres elregning er forholdsvis høj, fordi strøm er belagt med store grønne afgifter. Men sådan bør det ikke være, påpeger de økonomiske vismænd i et diskussionsoplæg til den fremtidige indretning af energiafgifterne.
Her slår de til lyd for, at man lader afgiften på el afspejle dens miljøpåvirkning. Gør man det, vil strømmen - der i Danmark for en stor dels vedkommende stammer fra vedvarende energikilder - blive meget billigere for private.
Men det vil omvendt blive dyrere for de energitunge virksomheder, der med de nuværende regler stort set går fri for at betale afgift.
Det vil også betyde, at staten i første omgang vil miste indtægter for 4,8 mia. kr.
Svært at begrunde høj afgift
Men fordi afgiftsomlægningen får forbruget af el til at stige, og fordi nogle virksomheder ikke længere får rabat på afgiften, bliver hullet i statskassen knap så stort. Samtidig vinder miljøet vinder på, at mere forurenende energikilder droppes.
- Den høje elafgift er svær at begrunde. Hvis vi ønsker at leve op til en energisparemålsætning, er generelle energiafgifter mere hensigtsmæssige, siger Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand.
Hans beregninger viser, at samfundsøkonomien vil få en gevinst på 1,8 mia. kr. ved den foreslåede omlægning - også selv om det vil ramme visse industrier, som i dag går fri.
- Det er i almindelighed en fordel for samfundsøkonomien, at virksomheder betaler de fulde omkostninger ved de miljøskader, deres produktion medfører, siger vismanden.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.