AARHUS: En gruppe tidligere ansatte i Aarhus Kommune har klaget til statsadvokaten over, at Østjyllands Politi stadig efter tre år ikke er kommet frem til en afgørelse i den politianmeldelse, som kommunen indgav mod deres daværende chef. De ansatte havde forgæves søgt at råbe kommunen op og blev i stedet afskediget.
Først da Århus Stiftstidende havde afdækket sagen, der blev kendt som Aarhus-skandalen, greb Aarhus Kommune til handling og fyrede og bortviste den pågældende chef. De tidligere ansatte betragter sig som part i sagen, 'da den bortviste chef stod bag vores fyringer og vi var afgørende whistleblowere i opklaringen'.
- Det var os som gjorde opmærksom på ulovlige forhold begået af denne chef, skriver de, og 'derfor har vi som forurettet part en interesse i at disse konstaterede ulovligheder må medføre en tiltale'.
Hos Østjyllands Politi forklarer chefanklager Marian Thomsen den lange sagsbehandlingstid med, at efterforskningen er meget omfattende
- Vi har gennemgået et meget stort sagsmateriale, og vi er nu oppe på i alt 19 sigtede personer eller selskaber, siger Marian Thomsen til DR Østjylland.
Hun kalder det 'frustrerende og ærgerligt, at en sag bliver så gammel', men understreger, at det ikke er fordi sagen har ligget stille.
Det er endnu ikke afgjort, om der kan rejses tiltale i sagen. Mariann Thomsen oplyser dog til DR Østjylland, at sagen igen er blevet sendt til statsadvokaten i sidste uge.
mk
Se dknyts tema om Aarhus-skandalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.