
LOLLAND / GULDBORGSUND: Når flammerne slikker op ad en bygning, er det naturligvis brandmandens opgave at slukke branden. Men før, under og efter kampen skal beredskabet tage sig af flere opgaver og delmål end blot at slukke ild. Det fokuserer et nyt ledelseskoncept på, som beredskabet i Lolland-Falster har forsøgt sig med siden januar 2018, og som man nu indfører på permanent basis.
Et delmål i konceptet kunne være at undgå for mange vandskader, når man bekæmper ild i et lejlighedskompleks. Men med konventionel ledelse kan det være svært at kommunikere sådan et budskab ud til hele beredskabsteamet.
Det nye ledelsesredskab fungerer blandt andet ved, at man i Lolland-Falster har monteret store whiteboards på udrykningskøretøjerne, hvor delmålene ved en indsats bliver skrevet i bokse på boardet.
I en pressemeddelelse fra Danske Beredskaber forklarer brandinspektør Martin Mikkelsen fra Lolland-Falster, at de er glade for det nye ledelsesredskabet.
- Når man er indsatsleder, så er det ofte meget generelle ordrer, man udstikker. Det handler altid om, at man skal slukke, redde, begrænse eller lignende. Med det her ledelsesværktøj udvider man og begynder at definere nogle konkrete mål - altså hvad er det, vi gerne vil opnå med den løsning, som vi vælger, siger Martin Mikkelsen.
Ledelseskonceptet bliver også brugt i hovedstadsområdet og er lavet efter et svensk koncept kaldet Taktikboken.
Sådan ser det ud, når whiteboardsene er i brug.
co
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.