RØDOVRE: Flere børn kræver flere og/eller større skoler. Det har man taget til efterretning i Rødovre, hvor der er sat 150 mio. kr. af til udvidelse af Valhøj Skole. Det oplyser kommunen. Skolen bliver en campusmodel med fritliggende bygninger, og der kommer en multihal til skolen, der også er idrætsprofilskole.
Kommunens prognoser viser, at skolen skal kunne rumme ca. 350 flere børn i løbet af de næste ti år, fordi så mange familier flytter til Rødovre. Skolens elever og pædagogiske personale har deltaget i workshops om den fremtidige udvikling og udbygning af skolen. De øvrige skoler i Rødovre kan også se frem til forbedringer de kommende år. Der er samlet afsat 175 mio. kr. til ombygninger og renoveringer på skolerne i Rødovre i de kommende fire år.
- Uanset hvor man bor i Rødovre, så skal børnene have gode forhold. Vi er en populær velfærdskommune, og det forpligter, siger Flemming Lunde Østergaard Hansen (S).
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.