dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Klima, vinterdrift og mange breddeidrætsbaner gør det oplagt for de nordiske lande at samarbejde om at finde løsninger, der mindsker mikroplasten. (Arkivfoto)
Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix

Nordisk indsats for mere miljøvenlige kunstgræsbaner

Nordiske lande vil i fællesskab lede efter bæredygtige alternativer til gummigranulat.

De nordiske lande går nu sammen for at udvikle bæredygtige alternativer til gummigranulat på kunstgræsbaner.

Det blev besluttet på et møde i Nordisk Ministerråd, hvor miljøministrene fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Åland, Færøerne og Island deltog, oplyser Miljøministeriet.

Gummigranulat bruges i dag på de fleste kunstgræsbaner som fyldmateriale, men det er samtidig en af de største kilder til mikroplastforurening i Europa. Derfor er der i EU besluttet at forbyde brugen af gummigranulat fra 2031.

Udfordringen er særligt stor i de nordiske lande, hvor kunstgræsbaner bruges hele året, og hvor vinterklimaet stiller særlige krav til kunstgræsbaner. Derfor skal det nye nordiske samarbejde identificere og teste miljøvenlige løsninger, som kan bruges i hele regionen.

Målet er at finde løsninger, der både mindsker plastforurening og er til at betale for de mange klubber og frivillige, der driver idrætsanlæg i Norden.

Projektet får et samlet budget på 15 millioner danske kroner og indgår som en del af et større nordisk program, der skal reducere plastforurening og støtte den grønne omstilling. Programmet ledes af Norge gennem Nordisk Ministerråd for miljø og klima.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/nordisk-indsats-for-mere-miljoevenlige-kunstgraesbaner

GDPR