17,9 pct. af private vandboringer overskrider nitratgrænsen

Socialdemokratiet vil have miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til at genindføre kontrolpligten for bl.a. nitrat i små private drikkevandsforsyninger. Kravet kommer som følge af de fortsat store problemer med høje nitratkoncentrationer i de små vandforsyninger samt den ny dokumentation fra danske forskere ved Aarhus Universitet og GEUS om en kræftrisiko ved nitratkoncentrationer langt under dagens grænseværdi.

Socialdemokratiet vil i det lys også have ministeren til at revurdere den gældende grænseværdi. Det er partiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, der reagerer på en gennemgang af de nyeste data for forureningen i de private vandforsyninger, offentliggjort i kortform i dagens Information samt hos kommunen.dk.

- De måleværdier, der er til rådighed, har hele tiden været entydige: Der er en stor hyppighed af nitratforurening hos de små private drikkevandsforsyninger. Nu vil jeg have ministerens svar på, om den ny viden om kræftrisikoen ikke giver anledning til at ændre den bekendtgørelse, der for nylig har fjernet kontrolpligten, siger Christian Rabjerg Madsen.

Det var så sent som i oktober sidste år, at miljø- og fødevareministeren udstedte en bekendtgørelse, der ophævede den hidtidige pligt til at få drikkevandet kontrolleret hos de i størrelsesorden 40.000 såkaldt enkeltforsyninger, der via en brønd eller boring leverer drikkevand til en enkelt husstand.

Tættere på overfladen
Disse små anlæg henter vandet tættere på overfladen end de almene vandværker, og det er med til at forklare, at de gennem mange år har haft hyppige overskridelser af drikkevandsgrænsen for nitrat på 50 mg pr. liter.

En bekendtgørelse udstedes administrativt, så Folketinget blev ikke i efteråret spurgt om ophævelsen af kontrollen, der af ministeriet blev præsenteret som ’afregulering’. Bl.a. Socialdemokratiet protesterede i stedet via medierne.

- Jeg er stærkt bekymret over at kunne læse, at miljøministeren er i gang med at forringe kontrollen med de små vandværker, sagde Christian Rabjerg Madsen til Ritzau, to uger før bekendtgørelsen blev udstedt.

Ifølge bekendtgørelsen skal kontrollen nu erstattes af, at kommunerne hvert femte år sender ejerne af de private vandforsyninger et brev om, at det er en god ide frivilligt at få kontrolleret sit drikkevand. Denne nye praksis fordrer rent formelt, at miljø- og fødevareministeren via en mindre lovændring bemyndiges til at bede kommunerne om en sådan fremtidig rådgivning.

Og via lovforslaget om en sådan bemyndigelse kom sagen i november – en måned efter bekendtgørelsens ikrafttræden – alligevel op i folketingssalen. Her sagde ministeren under lovforslagets førstebehandling, at han 'er ret tryg ved, at danskerne har et selvansvar for deres drikkevand, hvis de kun har en privat boring, der giver vand til dem selv'.

'Mange år gammel'
Socialdemokratiets ordfører henviste under debatten til en undersøgelse fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, der i 2004 påviste, at de små drikkevandsanlæg i fire undersøgte amter overskred en eller flere grænseværdier for nitrat, pesticider og bakterier i hele 68 pct. af tilfældene – heraf nitratgrænsen i 22 pct. af de undersøgte anlæg.

- Den undersøgelse er jo mange, mange år gammel, svarede ministeren.

- Vi har en klar forventning om, at drikkevandskvaliteten er, som den skal være, og skulle man som borger være det mindste bekymret for sin drikkevandskvalitet, er det da den mest naturlige ting i verden, at man med en privat vandforsyning får det tjekket.

Det fik Christian Rabjerg Madsen til at spørge Esben Lunde Larsen:

- Findes der nyere tal, som betyder, at de tal, jeg henviser til, ikke længere er relevante?

Det lovede ministeren at svare på, og svaret kom i skriftlig form den 14. januar i år. Her informerer Miljøstyrelsen på ministerens vegne dels om 2004-undersøgelsen, dels om en analyse fra GEUS med tal frem til 2012, der viser, at 17 pct. af forbrugerne med små private vandforsyninger fik vand med nitratkoncentrationer over grænseværdien på 50 mg pr. liter.
Ministerens svar rummede ingen data for de seneste fem år.

Nye data tilgængelige
Information og kommunen.dk har ladet en søgerobot gennemløbe GEUS’ omfattende Jupiter-database over nitratindhold i små, private vandforsyninger. Det er data, der dækker de seneste års målinger, og dataene viser, at problemet på ingen måde er løst eller blevet mindre.

Resultatet, gengivet her på et Danmarkskort, viser ca. 3.000 konkrete, aktive vandforsyninger med overskridelser af grænseværdien. I godt 250 tilfælde er der målt over 100 mg nitrat pr. liter, og i enkelte målinger endog over 200 mg.

I en stor epidemiologisk undersøgelse fra Århus Universitet og GEUS af 2,7 millioner voksne danskere gennem 34 år er der blevet konstateret en forøget risiko for tarmkræft ved belastninger startende ved blot fire mg pr. liter.

Christian Rabjerg Madsen undrer sig over, at ministeren i sit svar til ham ikke har medtaget Jupiter-databasens nye oplysninger, der illustrerer, at problemet med de private vandforsyninger er uændret alvorligt.

- Ministeren efterlader det indtryk, at han er drevet af andre motiver end at beskytte drikkevandet, siger ordføreren.

Ministeriet havde tallene
Faktisk havde Miljø- og Fødevareministeriet de nyeste data om grænseoverskridelser ved hånden allerede i juli 2017, dvs. før bekendtgørelsen blev udstedt, og før ministeren svarede på Rabjerg Madsens anmodning om nye tal.

I et høringssvar om udkastet til bekendtgørelse havde den ledende internationale laboratorievirksomhed Eurofins på vegne af Laboratoriernes Brancheforening gennemtrawlet Jupiter-basens data helt frem til 27. juni 2017 og vist, at 17,9 pct. af de private boringer i Danmark, der forsyner en til to husstande, overskrider nitratgrænsen. Igen: et uændret alvorligt billede siden den gamle opgørelse i 2004.

Brancheforeningens høringssvar blev sendt til Miljøstyrelsen sidst i juli med bl.a. denne kommentar om ophævelsen af kontrolpligten for de små vandforsyninger: 'Dette er helt klart en forringelse af borgernes sikkerhed for sundt drikkevand.'

Og uddybet: 'Det er vores opfattelse, at den nye bekendtgørelse vil forringe vandkvaliteten for en lang række borgere, hvorfor vi anbefaler en revidering af bekendtgørelsen, således at der fortsat er tvungne kontroller, samt at de bør foretages oftere end det i dag fastlagte hvert femte år.'

Eurofins undrer sig
Administrerende direktør i Euro-fins, Jesper Gamst, bekræfter, at man stadig er imod ophævelsen af kontrolpligten for de små enkeltforsyninger.

- Vi undrer os over den måde, dette er blevet håndteret på, siger han.

Det samme gør Socialdemokratiets ordfører, der nu vil spørge ministeren, om ikke den nye viden, herunder forskerundersøgelsen om kræftrisikoen, kan motivere, at bekendtgørelsen ændres og kontrolkravet genindføres. Dertil ønsker han et svar om den gældende grænseværdi for nitrat.

- De nye oplysninger giver grund til at overveje, om vi i dag har den rette grænseværdi. Jeg vil derfor bede ministeren om, i lyset af de nye oplysninger om kræftrisiko, at give sin og ministeriets vurdering af, om grænseværdien ligger det rigtige sted, når vi ønsker at sikre rent og sundt drikkevand til alle, lyder formuleringen fra Christian Rabjerg Madsen.

Information har søgt Esben Lunde Larsens kommentarer, men i ministeriet henviser man til Miljøstyrelsen og til Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen.

Miljøstyrelsen brugte GEUS
Adspurgt om hvorfor man ikke i svaret til S-ordføreren har trukket de nyeste data ud af Jupiter-databasen, svarer kontorchef Rasmus Moes, Miljøstyrelsen, i en mail:

- Vi har i svaret refereret de nyeste officielle undersøgelser fra GEUS, der belyser, hvad mængderne af nitrat er i de små boringer. Det er rigtigt, at man kunne få nyere data ved at lave et udtræk fra Jupiter. Miljøstyrelsen forventer dog ikke, at det overordnede billede af vandkvaliteten i disse boringer ændrer sig over en kortere årrække.

Styrelsen og ministeriet har således ingen forventning om, at problemet med de mange nitrat-overskridelser er blevet mindre siden den seneste officielle analyse med 2012-værdierne. Alligevel ophævede ministeren i efteråret kontrolforpligtelsen for de små enkeltindvindinger.

– Erling Bonnesen, hvorfor fjerner I en kontrolpligt, der længe har fungeret udmærket?

- Det beror på en samlet bedømmelse. Når vi taler om enkeltvandsforsyninger, der dækker en enkelt husstand, er det en relativt lille andel af landets samlede drikkevandsforsyning, det handler om. Her påtager borgerne i de pågældende ejendomme sig et personligt ansvar. Jeg vil godt understrege, at det ikke er noget med, at vi vil spare penge, siger Venstres ordfører.

- Vi er stolte af vores drikkevand og tager dette meget seriøst. Der er ingen slinger i valsen hos os. Det skal fortsat være sådan, at danskerne kan drikke rent vand fra hanen.

– Forskernes nye undersøgelse tyder på, at den gældende grænseværdi for nitrat er for høj og ikke sikrer, at danskerne får rent drikkevand, dvs. uden en kræftrisiko?

- Nu afventer vi flere undersøgelser af det nye materiale, der er kommet frem. Så må vi se, hvad det giver anledning til af overvejelser. Det kan ikke udelukkes, at det bliver relevant at give en ekstra opfordring til de private vandforsyninger om at foretage kontrol eller at overveje, om grænseværdien ligger det rigtige sted.

 

Fakta om kortet

Kortet på viser fund af nitrat over grænseværdien på 50 milligram pr. liter i vandet fra små, private vandindvindingsanlæg, der forsyner én til ni husstande.

Informationerne er indsamlet med en robot i den offentligt tilgængelige database, Jupiter, som administreres af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.

GEUS angiver, at der findes i alt 40.454 aktive enkeltindvindingsanlæg for drikkevand.Kortet viser lokaliseringen af omkring 3.000 små indvindingsanlæg, hvor der gennem de seneste fem år er målt nitrat over grænseværdien.

De på kortet viste lokaliteter afspejler følgende måledata:

Mængde (mg/l)   Antal anlæg

  50 – 99,9:    2.674
100 – 149,9:      213
150 – 199,9:       31
200 – 249,9:        3
250 – 299,9:        2
300 – 349,9:        0
350 – 399,9:        1

Kilde: Data indsamlet fra GEUS, analyseret af kommunen.dk og Information. Kortet er bygget på: OpenStreetMap.