dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Jørgen Schytte.

19 ud af 30 energiselskaber med på fælles strategi

Alle affalds- og fjernvarmeselskaber i Region Sjælland blev inviteret med i strategisk energiplanlægning - og både store og små er gået med
10. SEP 2013 13.44

SJÆLLAND: Strategisk energiplanlægning er den fælles opgave i et nyt stort partnerskab i Region Sjælland, hvor samtlige 17 kommuner sammen med Region Sjælland, DTU og RUC samt 19 energiselskaber har valgt at indgå i partnerskabet STEPS (Strategisk tværkommunal energiplanlægning Sjælland).

Energistyrelsen har netop støttet samarbejdet økonomisk med penge fra puljen til partnerskaber om strategisk energiplanlægning.

De 17 komuner har bedt Energiklyngecenter Sjælland om at lede projektet, hvor energiselskaberne er helt nødvendige partnere:

- Vi har derfor budt alle regionens affalds- og fjernvarmeselskaber med, og vi er stolte af, at 19 af dem, fra de helt store til de helt små, har takket ja, siger Martin Holgaard, bestyrelsesformand for Energiklyngecenter Sjælland.

Klyngekonsulent Sara Edske Møller supplerer:
- Ca. 2/3 af energiselskaberne har takket ja til at indgå i partnerskabet. Det er et bredt og repræsentativt udsnit, både hvad angår størrelse og geografiske placering. Samtidig er alle affaldsselskaber samt alle de kommunale varmeforsyningsselskaber med.

- Vi er glade for, at også mange af de mindre og helt små selskaber er repræsenteret. Nogle selskaber er dog så små, eller er fokuseret på konkrete opgaver, at de af ressourcemæssige årsager ikke har haft mulighed for at forpligtige sig i partnerskabet.

k

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/19-ud-af-30-energiselskaber-med-paa-faelles-strategi

GDPR