
Senest den 1. februar skal der officielt være oprettet lokale treparter 23 steder i landet, og det skal være klart hvilke kommuner, der varetager formandsskab og sekretariatsbetjening. Det fremgår af en rammeaftalen mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL om kommunernes opgaver i omlægningen.
Aftalen bygger på en enighed om at reducere kvælstofudledningen med 13.780 ton. Det skal gøres ved samlet set i hele landet at udtage 140 hektar lavbundsjord og plante 250.000 hektar ny skov og skabe mere sammenhængende natur. Inden udgangen af 2025 skal treparterne have lavet en omlægningsplan for deres område.
Udgangspunktet er, at det bliver de nuværende formands- og sekretariatskommuner, der fortsætter. Siden 2010 har kommunerne koordineret udtagning af landbrugsarealer i 23 tværkommunale vandoplands-styregrupper.
Samarbejdet med landbrug og natur
De 23 styregrupper er med rammeaftalen omdømt til lokale treparter, der dækker hele landet, og som alle skal inkludere lokale landbrugs- og naturorganisationer og Naturstyrelsen, samt sikre tæt samarbejde med udtagningskonsulenterne.
Den kommende formand for den lokal trepart Limfjorden, Henrik Dalgaard, konservativ byrådspolitiker og medlem af teknik- og miljudvalget i Vesthimmerlands Kommune, siger til DR, at omlægningen betyder et radikalt anderledes landskab omkring Limfjorden, hvor en trejdedel af hele landets kvælstofudredning skal bremses.
- Der kommer færre marker og mere natur og skov. Og det bliver svært at finde plads til, fordi området her også er husdyrtæt, siger Henrik Dalgaard, der også er mælkeproducent.
Der er hele 18 kommuner med i den lokale trepart Limjorden.
Kommunernes opgaver
Hver af de 23 lokale treparter planlægger og gennemfører en omlægningsplan indenfor den enkelte treparts geografiske område. I de lokale treparter kommer til at sidde 1-2 repræsentanter fra hver kommune i oplandet.
Kommunernes opgaver løber i to spor:
Lokal forankring af omlægningsindsatsen i de lokale treparter:
- Udarbejde omlægningsplaner med deadline ultimo 2025, der samlet viser vejen til indfrielse af indsatsbehovet for kvælstof, udtagning af lavbundsjorde og projektejernes forventede og samlede bidrag til skovrejsning og natur, herunder også private projekter, f.eks. skovrejsning, som kommunen kan verificere.
Realisering af projekter:
- Kommunerne skal arbejde aktivt for, at de arealbaserede omlægninger gennemføres i overensstemmelse med omlægningsplanen, og at der er kontinuerlig fremdrift i kommunernes arbejde med projektrealiseringer parallelt med omlægningsplanens udarbejdelse.
- Kommunerne skal udføre opsøgende arbejde, forundersøgelser og projektrealiseringer.
Se Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL om kommunernes opgaver i omlægningen her.
Se Faktaark om lokale treparter her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.