
VIBORG: Med rådgivning fra Miljøstyrelsen og DTU Aqua har Arbejdsgruppen om Tange Sø nu behandlet mere end 40 løsningsforslag på de natur- og miljømæssige udfordringer ved Danmarks største kunstige sø. Nu er der 15 tilbage, som mandag lander på miljøministerens bord, oplyser Danmarks Naturfredningsforening.
Ministeren skal så træffe en endelig afgørelse om fremtiden for den kunstige sø og den problematiske opstemning af Gudenå. Baggrunden er, at hele Gudenå-systemet ikke lever op til kravene i EU’s vandrammedirektiv, som skal være opfyldt i 2027. Samtidig er den nuværende spærring af Gudenå ved Tange Sø også i konflikt med EUs naturbeskyttelsesdirektiv.
Arbejdsgruppen kan ikke levere en indstilling i fuld enighed - men en flertalsindstilling og en række mindretalsindstillinger.
Fire kommuner delt
Favrskov og Randers kommuner, Friluftsrådet, Danmarks Sportsfiskerforbund, de samlede lyst- og sportsfiskerforeninger langs Gudenåen og Danmarks Naturfredningsforening står bag flertalsindstillingen.
Den peger ikke på konkrete løsninger, men formulerer nogle principper, der sikrer blandt andet opfyldelse af direktiverne, et hensyn til de rekreative værdier og en anerkendelse af Tangeværket som bevaringsværdig kulturarv, dog under forudsætning af, at det ikke forhindrer direktivopfyldelse.
Hverken Viborg eller Silkeborg kommuner eller energiselskabet Norlys, som ejer Tangeværket, er med i flertalsindstillingen. Disse parter vil sammen med Foreningen til Bevarelse af Tange Sø indgive mindretalsindstillinger med vægt på at søen og Tangeværket bevares, oplyser Viborg Stifts Folkeblad.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.