
Stormfloder, der statistisk forekommer hvert 20. år, bliver med stor sandsynlighed en hændelse, der kan ske hvert eller hvert andet år i slutningen af dette århundrede. Tilsvarende vil 100 og 1.000 årshændelser, der medfører oversvømmelser, også blive hyppigere.
Derfor er det også med udgangspunkt i de to scenarier, at Kystdirektoratet har udarbejdet en ny risikokortlægning over oversvømmelsestruede områder i Danmark. Heri udpeges 51 af landets kommuner som værende i særlig risiko for oversvømmelser fra hav og vandløb.
- Vi står i en ny klimavirkelighed. Vejret er vildere og stormfloderne bliver hyppigere og mere massive. I den nye risikokortlægning har Kystdirektoratet brugt nye værktøjer og endnu bedre data, som giver et mere retvisende oversvømmelsesbillede i Danmark, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) og fortsætter:
- Som noget nyt tager vi også højde for sociale konsekvenser i udpegningsgrundlaget, som når borgene oplever, at der midlertidigt ikke er adgang til kritiske funktioner som lægehjælp, beredskabstjenester eller elforsyning.
Risikokortlægningen forpligter
I 2025 vil de 51 udpegede kommuner modtage detaljerede data og kort for områderne i særlig risiko. Et kort, der tager højde for de lokale forhold. Derefter skal de respektive kommuner udarbejde konkrete risikostyringsplaner til at håndtere fremtidige oversvømmelser.
Bl.a. forpligter risikokortlægningen kommunerne til at lave helt konkrete planer for, hvordan de vil forebygge og ruste kommunen til de potientielle fremtidige oversvømmelser.
- Det kan være ved at udpege arealer til vandparkering langs vandløbene. De skal også lægge en plan for, hvordan de vil sikre kommunen, f.eks. ved at anlægge diger eller bygge højvandmure, forklarer Magnus Heunicke og tilføjer:
- Endelig skal de have klare planer for deres beredskab, når en stormflod og oversvømmelser rammer. Fra statens side hjælper vi med data, målrettet rådgivning og også medfinansiering af aktuelt 38 kyst- og erosionssikringsprojekter rundt om i Danmark via Kystpuljen.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.