AALBORG: Jens Rex Christensen er fra den 1. november ansat som ny stadsarkitekt i Aalborg. Han kommer fra en stilling som chef for Landscape & Urbanism i C.F. Møller Architects, der bl.a. står bag en varieret skare af projekter som Aalborg Havnefront og V-husene i Østre havn. Jens Rex Christensen er uddannet arkitekt fra Aalborg Universitet med en master i Urban Design.
- Jeg glæder mig til, at Jens tiltræder som stadsarkitekt. Jens kommer med et solidt fagligt fundament fra arkitektbranchen, et stort udsyn fra mange og meget varierede opgaver i ind- og udland samt et meget behageligt væsen, der gør ham til en vellidt leder blandt medarbejdere og samarbejdspartnere, siger direktør i By og Land Alvaro Arriagada.
Stillingen som stadsarkitekt genbesættes i forbindelse med en større organisationsændring af forvaltningen By og Land i Aalborg Kommune. Jens Rex Christensen bliver derfor ikke blot stadsarkitekt, men desuden forvaltningsgrenchef for den forvaltningsgren, der skal samle opgaver vedrørende den fysiske planlægning i By og Land.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.