AARHUS: Der er store økonomiske og klimamæssige gevinster, hver gang en flaske eller dåse bliver pantet. Hvis de i stedet ender i bunden af en skraldespand, mister man muligheden for at genanvende vigtige ressourcer og mindske udledning af CO2. I Aarhus vil flere end 100 skraldespande i midtbyen derfor i løbet af foråret blive udstyret med holdere - såkaldte pantringe - hvor man kan placere sin brugte flaske eller dåse.
- Det er vigtigt, at vi hele tiden bliver bedre til at genanvende resurser som plast, glas og aluminium. Når man sætter sine dåser og flasker i pantringene, giver man dem nemt videre og sikrer, at de bliver pantet. Det gavner både pantsamlerne og miljøet, siger Nicolaj Bang (K), rådmand, Teknik og Miljø.
Aarhus har tidligere forsøgt sig med et lignende system. I 2016 blev der opsat pantringe på cirka 70 skraldespande i midtbyen. Konstruktionen viste sig ikke at fungere efter hensigten og blev derfor fjernet igen. De nye pantringe er blevet testet på flere udvalgte lokationer og typer af affaldsspande inden udrulningen.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.