AARHUS: Sommer- og sandsport som beachvolley og strandhåndbold bliver nu også en vintermulighed i Aarhus. Her har kommunen stillet garanti til Aarhus Beachvolley Club, så der kan opføres en dome, så der kan spilles sandsport året rundt.
- Det er en fantastisk ide at forlænge sommeren, så man kan dyrke sandsport hele året. Det bakker vi gerne op om, fordi det giver flere aarhusianere mulighed for at dyrke sunde fællesskaber – også i vinterhalvåret. Samtidig appellerer sandsport til nogle målgrupper, som kan være svære at få med i foreningslivet, siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R).
Domen skal opføres på kommunens arealer ved Vestereng i Aarhus Nord. Aarhus Beachvolley Club har over to omgange fået bevilget tilskud på i alt knap 1,3 mio. kr. fra Anlægspuljen til forenings- og fritidsfaciliteter i kommunen. Der mangler de sidste godkendelser, før projektet er helt på plads, og man kan komme med en dato for, hvornår beachdomen kan være færdigbygget, oplyser formanden for bestyrelsen i Aarhus Beachvolley Club, Mie Kjer Thomsen.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.