AARHUS: En 66-årige aarhusiansk borger vil gå langt for, at drømmen om at nyde sit otium i en taglejlighed i Vestergade bliver, som han har tænkt sig. Han har derfor stævnet Aarhus Kommune og Statsforvaltningen, da han mener, at myndighederne har håndteret udstedelsen af en byggetilladelse til et ombygningsprojekt på nabogrunden helt forkert. Det skriver Jyllands-Posten.
Borgeren mener, at altanerne giver indbliksgener i hans bolig, og samtidig skaber altanerne skygge i gården, som er til skade for en café, der har lejet sig ind i dele af borgerens ejendom. Han kræver derfor 1,25 mio. kr. i erstatning. Den utilfredse nabo argumenterer bl.a. med, at kommunens vurderinger er for ukonkrete og udtryk for en forskelsbehandling, idet der blev stillet langt strengere krav til skygge- og indbliksforhold, da han gennem 10 år kæmpede for at få lov til sine planer om at lave en taglejlighed.
Ifølge borgeren har han sendt to klager til Statsforvaltningen, der skal komme med sin vurdering, før sagen kan føres i retten. Aarhus Kommune afviser dog at have forskelsbehandlet i to byggesager, men vil ikke kommentere sagsanlægget.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.