dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Aarhus-rådmand: Der er ikke styr på kolonihaverne

KORT NYT
6. OKT 2025 8.53

AARHUS: I et interview til Politiken siger teknik- og miljørådmand i Aarhus Nikolaj Bang (K), at kommunen ikke har styr på ulovlig helårsbeboelse og for store huse i kommunens kolonihaveforeninger. Han mener, at problemet skyldes manglende, brugbar lovgivning på området. De muligheder, kommunerne har i dag for at føre kontrol med kolonihaveejerne, er enten for dyre, indgribende eller ineffektive, lyder det.

- Jeg er konservativ. Jeg kommer fra et lov- og orden-parti. Og det piner min retfærdighedssans, at vi ser så meget asocial adfærd ude i kolonihaverne, og mennesker der skider på fællesskabet, siger Nikolaj Bang.

Trods erkendelsen af manglende indgriben overfor ulovlig helårsbeboelse og for store huse arbejder Aarhus Kommune på at etablere 200 nye kolonihaver. Ifølge rådmanden handler det om at følge med udviklingen i antallet af indbyggere og interessen for en kolonihave. Kolonihaveforbundets Aarhus-kreds foreslår kommunen som løsning at hyre et privat vagtværn, som kan patruljere i vinterhalvåret, skriver Politiken.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/aarhus-raadmand-der-er-ikke-styr-paa-kolonihaverne

GDPR