HEDENSTED: Et borgerforslag om at få plantet skov ved Rask Mølle i Hedensted Kommune havde samlet de nødvendige stemmer, men blev aldrig behandlet, og en af initiativtagerne føler sig holdt for nar, skriver Horsens Folkeblad.
- Jeg har sammen med borgerforeningen lagt et stort arbejde i det her, men nu viser det sig, at muligheden for at fremsætte borgerforslag er en narresut, siger Ole Andersen.
I borgerforslaget, der havde samlet 243 stemmer, betonede forslagsstillerne bl.a., at Hedensted Kommune for tiden gennemfører en kampagne for skovrejsning.
"Med rejsning af skov på arealet (...) vil Hedensted Kommune gå foran med et godt eksempel. Og stier igennem skoven vil skabe et bynært, rekreativt område til gavn for Rask Mølle", lyder det også.
Viceborgmester Rune Mikkelsen (DD) kan godt forstå, at forslagsstilleren føler sig holdt for nar. Han kalder over for lokalmediet forløbet “uskønt” og varsler en politisk drøftelse af reglerne. Borgmester Ole Vind (V) afviser kritikken og peger på, at byrådet principielt har besluttet ikke at sætte igangværende processer i bero, blot fordi der kommer et borgerforslag.
Ifølge kommunens hjemmeside sættes borgerforslag til afstemning i seks måneder og kommer til behandling i kommunalbestyrelsen, hvis det i løbet af perioden får 200 stemmer. Det garanterer dog ikke, at forslaget bliver vedtaget.
Ordningen er en toårig forsøgsordning i 2025 og 2026. Herefter skal den evalueres.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











